7.1 Formål

Formålet med indkomststatistikken er at belyse niveauet og fordelingen af de optjente indkomster i samfundet. Ved at sammenholde indkomstoplysninger med demografi er det muligt at belyse indkomsterne i forskellige grupper fx fordelt på køn, alder og fødested. Endvidere er det ved at sammenholde tal fra flere år muligt at belyse indkomsternes udvikling over tid. Endelig kan statistikken belyse indkomsterne i forskellige familietyper samt den samlede skattepligtige indkomst og indkomstskat i samfundet.

 

Det skal understreges, at indkomststatistikken ikke giver et fuldstændigt billede af velstand og forbrugsmuligheder. Eksempelvis behandles områder som formue og subsistensøkonomi ikke. Det skal endvidere understreges, at statistikken ikke må forveksles med en lønstatistik.

 

7.2 Datagrundlag

Grundlaget for indkomststatistikken er Skattestyrelsens ligningsmateriale samt slutopgørelsen (S31) for samtlige personer, der har været skattepligtige til Grønland i det respektive ligningsår. Med udgangspunkt i dette materiale danner Grønlands Statistik følgende tre registre:

·         Personindkomstregister

·         Familieindkomstregister

·         Skatteindkomstregister

 

De tre registre danner grundlaget for hver deres selvstændige område indenfor indkomststatistikken. I det følgende redegøres for indholdet i de enkelte registre og de deraf udledte statistikker, samt for de begrænsninger, som de enkelte områder er underlagt.

 

7.2.1 Personindkomstregister

Registret over personindkomst er det primære indkomstregister. Først når dette register er komplet, dannes registret over familieindkomst. For at fuldende registret over personindkomst inddrages Grønlands Statistiks social- og uddannelsesstøtteregister med det formål at inkludere skattefri indkomst dvs. skattefri offentlige ydelser som boligsikring, børnetilskud, børnetillæg, skattefri tillæg til alderspension og førtidspension, offentlig hjælp samt uddannelsesstøtte.

 

Registret over personindkomst danner grundlag for størsteparten af opgørelserne i denne publikation. Registret indeholder, foruden oplysninger om indkomst og indkomstskat også oplysninger om køn, alder, bopæl m.m.

 

Indkomststatistikken omfatter personer, der optræder i registret over personindkomst, som er fuldt skattepligtige det pågældende år, og fyldt 15 år ved årets slutning. Derudover skal personen optræde i Grønlands Statistiks befolkningsregister både primo og ultimo det pågældende år.

 

Registret over personindkomst indeholder indkomstforhold på 49.202 personer i 2020. Heraf opfylder 42.562 personer (87 pct.) ovennævnte kriterier – fuld skattepligt hele året, fyldt 15 år ved årets slutning og bosiddende i Grønland såvel primo som ultimo året – og kan derfor inkluderes i indkomststatistikken.

 

7.2.2 Familieindkomstregister

Når registret over personindkomst er komplet, dannes registret over familieindkomst. Ved at tage udgangspunkt i registret over personindkomst samt Grønlands Statistiks befolknings- og familieregister summeres de personlige indkomster på familieniveau, hvorved familiernes summariske indkomstforhold og indkomstskat beregnes.

 

For at optræde i registret over familieindkomst, skal hver familie have mindst én fuldt skattepligtig person fyldt 15 år ultimo det pågældende år, som bor i Grønland både primo og ultimo året.

 

Familier af forskellige størrelser og sammensætning sammenlignes vha. den ækvivalerede disponible indkomst, læs mere herom i afsnit 7.8.

 

Ved udgangen af 2020 var der 30.947 registrerede familier i Grønland. Registret over familieindkomst indeholder indkomstforhold for 28.081 af disse familier svarende til ca. 91 pct. Samlet set indgår 2.866 registrerede familier således ikke i familieindkomstregistret for 2020. Forklaringen er, at de 2.866 familier ikke levede op til kravet om, at mindst et medlem af familien skal være fuldt skattepligtig, fyldt 15 år ultimo det pågældende år, samt bosiddende i Grønland både primo og ultimo året.

 

Familieindkomstregistret er velegnet som en indikator for forbrugs-mulighederne i samfundet. Derudover danner registret grundlag for belysning af indkomstfordelingen i samfundet, også kaldet indkomstuligheden. For en nærmere definition af familieregistret henvises der til Grønlands Statistiks seneste publikation om familiestatistik på hjemmesiden stat.gl.

 

7.2.3 Skatteindkomstregister

Registret over skatteindkomst omfatter alle skattepligtige personer i et givet år, uanset bopæl og skattepligtens omfang. Registret egner sig derfor primært til summariske opgørelser, og bør primært bruges som en indikator for den generelle konjunkturudvikling i samfundet. Registret egner sig hverken til betragtninger på individniveau eller til vurdering af indkomstfordelingen.

 

7.3 Pensionsordninger placeret udenfor Grønland

I henhold til regler for beskatning af pension, der trådte i kraft den 1. januar 2017, skal fuldt skattepligtige til Grønland fra 2017 betale skat af indbetalinger til en pensionsordning placeret udenfor Grønland. I praksis betyder det, at en:

·         Privat indbetaling på en i udlandet placeret pensionsordning ikke længere er fradragsberettiget samt at

·         Arbejdsgiveradministreret indbetaling på en i udlandet placeret pensionsordning nu er skattepligtig.

 

Skattestyrelsen håndterede ovenstående to ændringer ved at ændre ligningsmaterialet, således at:

·         Private indbetalinger på en i udlandet placeret pensionsordning ikke længere indgår i ligningsmateriale som et ligningsfradrag samt at

·         Arbejdsgiveradministreret indbetaling på en i udlandet placeret pensionsordning fra 2017 inkluderes i ligningsmateriale som en indtægt til beskatning. De lignede indbetalinger er dog først identificerbare i Skattestyrelsens ligningsmateriale fra 2018.

 

Skattepligtige indbetalinger på pensionsordninger i udlandet fjernes fra alle andre indkomstvariable end skattepligtig indkomst, der beregnes af Skattestyrelsen. Dette er i tråd med praksis i fx Danmark Statistik, hvor indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger heller ikke indgår i nogen af indkomstbegreberne i indkomststatistikken, da beløbene normalt ikke er til rådighed for den enkelte person.

 

De skattepligtige pensionsindbetalinger skal – som følge af reglerne for beskatning – indgå i den skattepligtige indkomst. Derimod skal disse særlige indbetalinger på pensionsordninger ikke indgå i nogen af de øvrige indkomstvariable, idet indbetalingerne ikke umiddelbart er til rådighed for den enkelte person.

 

Indbetaling på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger placeret i udlandet indgår således i den skattepligtige indkomst fra 2017, - men indgår fra 2018 ikke i nogen af de øvrige indkomstbegreber, herunder hverken indkomst i alt eller disponibel indkomst.

 

7.4 Disponibel indkomst og særlige indkomster

Disponibel indkomst anvendes hovedsageligt som et mål for personers eller familiers forbrugsmuligheder. Den disponible indkomst er det beløb en person eller familie har til boligudgifter, forbrug eller opsparing, når skatter og renter og eventuelt underholdsbidrag er betalt. Eventuelt udbetalt beskæftigelsesfradrag tillægges den disponible indkomst.

 

Herunder vises et eksempel på beregning af disponibel indkomst. Først summeres erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner og formueindkomst, der alle er opgjort før skat. Derfra trækkes skatter, renteudgifter samt betalt underholdsbidrag. Endelig tillægges eventuelt udbetalt beskæftigelsesfradrag.

 

Oversigt 7.1 Disponibel indkomst – gennemsnit for personer over 14 år. 2020

		Kr.
	Erhvervsindkomst ........	234.496
+	Offentlige overførsler  .....	24.584
+	Private pensioner ........	4.188
+	Formueindkomst, brutto ...	161
-	Renteudgifter  ...........	4.709
-	Indkomstskat ...........	88.976
-	Betalt underholdsbidrag ...	226
+	Beskæftigelsesfradrag ....	1.851
=	Disponibel indkomst .....	171.369

 

Kilde: https://bank.stat.gl/INDPI101

 

Indkomster betragtes som disponible, hvis personen eller familien i et eller andet omfang har haft rådighed over indkomsten med mulighed for at bruge pengene til forbrug eller opsparing.

 

Boligudgifter, a-kasse- og fagforeningskontingenter, transport, licens mv. fratrækkes ikke i den disponible indkomst, da alle personer eller familier i en vis udstrækning selv kan bestemme omfanget af disse udgifter.

 

Betalt underholdsbidrag fratrækkes til gengæld i den disponible indkomst, idet der er tale om en tvungen betaling, som personen ikke selv kan fravælge, og derfor ikke har til rådighed.

 

Eventuelt udbetalt beskæftigelsesfradrag tillægges den disponible indkomst.

 

Grønlands Statistik søger at sikre, at alle indkomster kun indgår én gang over et livsforløb, så vidt muligt første gang pengene er til rådighed. Eksempelvis indgår obligatoriske arbejdsmarkedspensioner først, når pensionen udbetales, mens frivillige pensionsopsparinger medtages ved indbetaling.

 

Grønlands Statistiks opgørelse giver ikke et komplet billede af den disponible indkomst. Følgende er ikke en del af disponibel indkomst, og indgår heller ikke i andre forhold i indkomststatistikken:

·         Naturalieindkomst fra fangst og fiskeri.

·         Indkomst fra sort arbejde.

·         Arv, gaver og økonomisk hjælp fra familiemedlemmer.

·         Lotteri- og andre spillegevinster.

·         Forsikringsudbetalinger.

·         Arbejdsgiveradministreret pensionsbidrag.

·         Løbende afkast på frivilligt indbetalte pensionsordninger.

·         Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide.

·         Tilskud til fysioterapi m.m.

·         Avancer på boliger som følge af prisstigninger og -fald.

·         Underholdsbidrag ydet som forskud og som tilskud til børn

 

7.5 Formidling af indkomststatistikken

Registrene over personindkomst og familieindkomst indeholder 31 variable. Heraf offentliggøres 28 variable i Grønlands Statistikbank, jf. oversigt 7.2. Yderligere tre, ikke-offentliggjorte variable findes i de interne registre over personindkomst og familieindkomst, nemlig variable med oplysninger om:

·         Omsætning i virksomhed

·         Indhandling, brutto i virksomhed

·         Indregnede skattefri offentlige indkomstoverførsler i alt

 

Oversigt 7.2 Eksempel på analysevariable i det nye register over personindkomst. 2020

		Personer med indkomsttypen	Indkomstbeløb	Gennemsnit for alle personer	Gennemsnit for personer med indkomsttypen
		Antal	1.000 kr.	Kroner
1	Disponibel indkomst (2-23-24+25-26)................	41.845	7.293.824	171.369	174.306
2	Indkomst i alt før skatter mv. (3+8+19+20) ............	41.626	11.212.058	263.429	269.352
3	Erhvervsindkomst (4+5+6+7) ......................	35.961	9.980.598	234.496	277.540
4	Løn, frie goder m.m. ..............................	34.404	9.073.351	213.180	263.730
5	Virksomhedsoverskud .............................	3.662	834.255	19.601	227.814
6	Udenlandsk indkomst .............................	507	9.608	226	18.951
7	Honorarer og anden B-indkomst .....................	3.378	63.384	1.489	18.764
8	Offentlige overførsler i alt (9+12+16) .................	19.473	1.046.365	24.584	53.734
9	Arbejdsmarkedsydelser, offentlig hjælp mv. (10+11) ....	6.110	102.622	2.411	16.796
10	Arbejdsmarkedsydelser ............................	2.387	29.973	704	12.557
11	Offentlig hjælp ...................................	4.390	72.648	1.707	16.549
12	Øvrige overførsler (13+14+15) .....................	11.994	267.627	6.288	22.313
13	Uddannelsesstøtte ...............................	4.808	144.432	3.393	30.040
14	Boligsikring .....................................	4.946	85.179	2.001	17.222
15	Børnetilskud ....................................	5.316	38.017	893	7.151
16	Offentlige pensioner (17+18) .......................	6.547	676.117	15.885	103.271
17	Offentlig alderspension ............................	4.142	431.761	10.144	104.240
18	Offentlig førtidspension ............................	2.753	244.356	5.741	88.760
19	Tjenestemandspension, ATP og andre private pensioner ..	3.129	178.246	4.188	56.966
20	Formueindkomst, brutto (21+22) ....................	1.773	6.848	161	3.863
21	Renteindtægt ...................................	1.591	479	11	301
22	Øvrig formueindkomst (aktieindkomst mv.) ..............	217	6.370	150	29.353
23	Renteudgifter ...................................	30.385	200.433	4.709	6.596
24	Samlet indkomstskat ..............................	35.269	3.786.998	88.976	107.375
25	Beskæftigelsesfradrag .............................	25.597	78.802	1.851	3.079
26	Betalt underholdsbidrag ...........................	205	9.605	226	46.855
-	Ækvivaleret disponibel indkomst (tillægsvariabel) .........	41.639	8.195.298	192.550	196.818
-	Skattepligtig indkomst (tillægsvariabel) .................	42.213	10.733.587	252.187	254.272

 

Kilde: https://bank.stat.gl/INDPI101

 

De 28 analysevariable fra oversigt 7.2 er direkte tilgængelige gennem mange af tabellerne i Grønlands Statistikbank. Foruden de mange analysevariable er tabellerne opbygget således, at der som i oversigt 7.2 kan hentes information om:

·         Personer med indkomsttype (antal)

·         Indkomstbeløb (1.000 kr.)

·         Gennemsnit for alle personer (kr.)

·         Gennemsnit for personer med indkomsttypen (kr.)

 

Tilsvarende information er tilgængelig for familieindkomst.

 

Antallet af personer (eller familier), der i det enkelte år indgår i analysen samt i beregningen af Gennemsnit for alle personer, kr. kan beregnes som:

 

 

Bemærk, at tabellerne i Grønlands Statistikbank samt i denne publikation er underlagt diskretionshensyn. I praksis betyder det, at Grønlands Statistik skal sløre indkomstoplysninger for grupper bestående af færre end fem personer eller familier. Indkomstoplysninger, der er underlagt diskretionshensyn, markeres med to prikker (”..”). Dette diskretionshensyn nedlægges endvidere over de maksimale indkomster i den 10. decil i alle decilfordelinger i Grønlands Statistikbank.

 

7.6 Metode til belysning af indkomstfordeling

Udgangspunktet for analyserne af indkomstfordelingen er principperne i The European Union Statistics on Income and Living Conditions (EU-SILC), der er et koordineret statistisk samarbejde i EU-regi omhandlende befolkningernes levevilkår, i særdeleshed indkomstforhold. SILC beskriver en lang række fælles statistiske indikatorer på området, hvoraf de væsentligste er udvalgt til beskrivelse af den grønlandske indkomstfordeling.

 

Sammenlignelighed med øvrige lande

Ligesom Danmark er Grønland et af de få lande, der har sikret, at ekstreme indkomster, positive såvel som negative, repræsenteres fuldt i SILC.

 

At medtage negative indkomster fuldt giver på den ene side det mest korrekte billede af grønlandske indkomstforhold. På den anden side giver det problemer med sammenligneligheden, idet flere lande ikke kan rapportere negative indkomster. Det kan være på grund af manglende skatteregistrering af negative indkomst, eller blot fordi landene ikke anerkender negative indkomster og derfor sætter dem til nul. I mange lande er SILC endvidere stikprøvebaseret.

 

Forskelle i og fordelingen af det individuelle offentlige forbrug – dvs. offentlige ydelser direkte rettet mod enkeltpersoner – betyder, at en sammenligning af to landes indkomstfordeling ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af fordelingen af de reelle forbrugsmuligheder. Grønland har et relativt højt individuelt offentligt forbrug, og det skønnes at sammenligneligheden er størst med de nordiske lande. Det skal dog understreges, at selvom det individuelle offentlige forbrug i to lande er på samme niveau relativt set, kan den faktiske fordeling heraf på indkomst­grupper være meget forskellig.

 

En anden faktor, der begrænser sammenligning med internationale tal, er at indkomster i form af skattefri naturalier ikke indgår i de grønlandske indkomstregistre. Dette fravær er dog helt i tråd med praksis i SILC, hvor naturalieindkomst heller ikke medtages.

 

Subsistensfangst- og fiskeri i Grønland må dog alt andet lige antages at udgøre et væsentligt bidrag til forbrugsmulighederne for dele af den grønlandske befolkning. Såfremt det endvidere antages, at subsistensøkonomiens relative betydning er størst i lavindkomstgrupperne, da vil tallene for såvel ulighed, som den relative fattigdom i denne publikation være overvurderet i forhold til de faktiske niveauer.

 

Egetforbrug af produkter fra fangst og fiskeri er imidlertid ikke tilstrækkeligt belyst til at vurdere, hvor stor betydning dette forhold rent faktisk har.

 

7.7 Begrænsninger

Grønlands forholdsvis lille befolkning betyder, at der må forventes relativt store udsving, når opgørelser sammenlignes over tid. Dette forhold træder endnu kraftigere frem, jo mindre befolkningsgrupper analyserne foretages på. Man skal følgelig være varsom med at drage alt for omfattende konklusioner på baggrund af enkeltstående årlige ændringer. Som beskrevet i afsnit 7.4 er der endvidere en række indkomsttyper, der ikke er inkluderet indkomststatistikken.

 

7.8 Begreber

Indkomst i alt før skat mv. er summen af erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner og formueindkomst. Det er således personens eller familiens samlede indkomst før skat, renteudgifter m.m. Negative indkomster forekommer fx for selvstændige med underskud i deres virksomhed samt for personer med store tab på aktier. Som følge af manglende data indgår visse indkomster ikke i opgørelsen af indkomst i alt, før skat mv., herunder indkomst fra sort arbejde, arv, lotterigevinster m.fl., jf. afsnit 7.4.

 

Skattepligtig indkomst er en skatteteknisk størrelse, der danner grundlag for den endelige skatteberegning. Den skattepligtige indkomst beregnes ved at trække de i skattelovgivningen definerede fradrag fra den samlede indkomst, der kommer til almindelig beskatning. I indkomststatistikken anvendes den skattepligtige indkomst, som er beregnet af Skattestyrelsen i S31.

 

Beskæftigelsesfradrag, derfungerer som et beskæftigelsestilskud, blev indført i skatteåret 2020. Fradraget opgøres på baggrund af indkomsten fra beskæftigelse. Beskæftigelsesfradraget optrappes for en faldende indkomst, således at personer i lav- og mellemindkomstgruppen i beskæftigelse får en forøgelse af deres årlige rådighedsbeløb. Beskæftigelsesfradraget er skattefrit og udbetales på samme måde som overskydende skat. Skattestyrelsen kan anvende beskæftigelsesfradraget helt eller delvist til reduktion af eventuel restskat.

 

Disponibel indkomst anvendes hovedsageligt som et mål for en persons eller families forbrugsmuligheder. Disponibel indkomst beregnes som indkomst i alt, før skat mv. fratrukket personlige renteudgifter, indkomstskat og betalt underholdsbidrag. Læs mere om disponibel indkomst i afsnit 7.4.

 

Ækvivaleret disponibel indkomst anvendes til at undersøge uligheden i indkomster blandt familier. Ækvivaleret disponibel indkomst beregnes ud fra den disponible indkomst samt den enkelte families størrelse og alderssammensætning. Beregningen gør det muligt at sammenligne indkomsten på tværs af familietyper.

 

Ækvivalensvægte afspejler en families størrelse og alderssammensætning, og anvendes ved beregning af den ækvivalerede disponible indkomst. Ækvivalensvægten for den enkelte familie beregnes ud fra OECD’s modificerede skala, hvor første voksen person i familien over 14 år vægter 1. Øvrige voksne og børn over 14 år vægter hver 0,5, mens alle børn til og med 14 år vægter 0,3. En familie på to voksne uden børn har således ækvivalens-vægten 1,5, mens én voksen med to børn under 15 år har vægten 1,6.

 

Realindkomst også kaldet købekraften, beskriver forholdet mellem indkomstniveau og prisniveau, og er således et udtryk for de reelle forbrugsmuligheder. En indkomststigning øger forbrugsmulighederne, mens prisstigninger (inflation) omvendt begrænser mulighederne for forbrug. Realindkomsten vil derfor stige, hvis væksten i indkomsterne er højere end prisstigningerne, hvorved købekraften så at sige er styrket. Tilsvarende svækkes købekraften, hvis priserne stiger mere end indkomsterne. Realindkomsten er et overordnet gennemsnitsmål for befolkningens forbrugsmuligheder, hvor gennemsnitsindkomsten på landsplan sættes i forhold til prisændringerne i den gennemsnitlige forbrugssammensætning.

 

Decilfordeling findes ved at sortere de observerede indkomstværdier efter størrelse og derefter opdele dem i 10 delmængder (deciler) med samme antal observationer i hver. 1. decil er da mængden af observationer med de 10 pct. laveste indkomster, 2. decil er de følgende 10 pct. og så fremdeles. Indkomster fordelt på deciler opgøres enten som gennemsnittet inden for decilen eller som den maksimale indkomst inden for decilen. Eksempelvis kan medianindkomsten aflæses som den maksimale indkomst i 5. decil. Af diskretionshensyn offentliggøres maksimale indkomster i 10. decil ikke.

 

Alder angiver en persons alder ved slutningen af referenceåret. Den personorienterede indkomststatistik omfatter personer, der optræder i registret over personindkomst, og som er fuldt skattepligtige det pågældende år samt fyldt 15 år ved årets slutning. Derudover skal personen optræde i Grønlands Statistiks befolkningsregister både primo og ultimo det pågældende år.

 

En familie består af en eller flere personer, som bor på samme folkeregister-adresse, og som er indbyrdes relateret. En familie består af en enlig eller et par med eller uden børn. I nogle tilfælde omfatter en familie alle personer i en husstand, men i andre tilfælde opdeles en husstand i flere familier. For par og enlige kan familien ud over parret eller den enlige består af et eller flere hjemmeboende børn (0-17 år) eller hjemmeboende unge (18-24 år).

 

En husstand består af en eller flere personer, som bor på samme folkeregisteradresse. En adresse kan omfatte en traditionel bolig eller institutioner fx kollegier, alderdomshjem og børnehjem.

 

Kommuner. Pr. 1. januar 2009 blev de 18 tidligere kommuner lagt sammen til fire store kommuner. Opgørelser baseret på den gamle kommuneinddeling har imidlertid stadig lokal interesse. Derfor benyttes inddelingen i denne publikation som en sekundær geografisk inddeling. De af denne inddeling afgrænsede geografiske områder benævnes distrikter. Med virkning fra 1. januar 2018 blev Qaasuitsup Kommunia opdelt i to kommuner; Avannaata Kommunia og Kommune Qeqertalik. Sammenhængen mellem kommuner og distrikter fremgår af oversigt 7.3.

 

Oversigt 7.3 Kommuner og distrikter pr. 31. december 2020

			Qaasuitsup Kommunia
Kommune Kujalleq	Kommuneqarfik Sermersooq	Qeqqata Kommunia	Kommune Qeqertalik	Avannaata Kommunia
Nanortalik	Ivittuut	Maniitsoq	Kangaatsiaq	Ilulissat
Qaqortoq	Paamiut	Sisimiut	Aasiaat	Uummannaq
Narsaq	Nuuk		Qasigiannguit	Upernavik
	Tasiilaq		Qeqertarsuaq	Qaanaaq
	Ittoqqortoormiit

 

 

Udenfor kommunal inddeling omfatter beboede lokaliteter i Grønland, der ikke er underlagt kommunal administration. Den væsentligste lokalitet er Pituffik. Selvom indkomsten i områderne udenfor kommunal inddeling ikke præsenteres i publikationen, indgår de i beregningerne for hele landet. Tal for indkomster i Udenfor kommunal inddeling kan findes i tabellerne i Grønlands Statistikbank.

 

Uddannelsesniveau er et udtryk for niveauet af en persons højeste fuldførte uddannelse opgjort ultimo året. Informationen stammer fra Grønlands Statistiks uddannelsesregister. Inddelingen i uddannelsesgrupper er foretaget med udgangs­punkt i ISCED11-uddannelsesnomenklatur, der dog er reduceret til seks uddannelsesniveauer med Grundskole som det laveste niveau og Lang videregående uddannelse som det højeste.

 

Gini-koefficienten er et mål for graden af indkomstulighed – jo højere værdi, desto større ulighed. For at gøre det muligt at sammenligne internationale tal beregnes Gini-koefficienten ud fra familiens ækvivalerede disponible indkomst. En præcis definition af Gini-koefficienten kan eksempelvis findes i Christen Sørensen: Økonomisk fordeling, Systime, 1999.

 

Relativ fattigdom er en internationalt anvendt indikator for risikoen for fattigdom. Grønland har ingen officiel fattigdomsgrænse, men anvender i denne publikation begrebet relativ fattigdom til belysning af indkomstfordelingen. Indikatoren beregnes som den andel af befolkningen, der bor i en familie, hvor familiens ækvivalerede disponible indkomst ligger under en fastsat procentdel af medianindkomsten – denne grænse benævnes den kritiske indkomstgrænse. Medianindkomsten, der danner grundlag for bestemmelse af den kritiske indkomstgrænse, er beregnet ud fra familiens ækvivalerede disponible ­indkomst på personniveau.

 

S80/20 angiver forholdet mellem den samlede indkomstmasse for de 20 pct. højeste indkomster og den samlede indkomstmasse for de 20 pct. laveste indkomster. For at kunne sammenligne med internationale opgørelser beregnes S80/20 på baggrund af familiens omfordelte ækvivalerede disponible indkomst på personniveau.